Tid brugt på månen

En kold vind blæste højt oppe, og den bevægede konstant de tynde skyer hen over månens overflade. Så jeg tænkte på at fortælle jer en historie om et opfattet problem. Jeg siger opfattet problem, da der så ofte opstår problemer, der indeholder imaginær substans. Nu ved vi, at skyerne aldrig kan indfange månen, så ideen i mit hoved er, at når vi står over for en tilsyneladende umulig situation i livet, skal vi huske, at den ikke nødvendigvis er virkelig.

Nogle gange bekymrer vi os om noget, og til tider fortærer bekymringen os næsten. Men så vågner man op en morgen, og problemet er forsvundet, eller løsningen er meget tydelig. Som at tænde et lys i hjernen, og man har en stor følelse af lettelse. I mellemtiden var bekymringen fuldstændig unødvendig, og bekymring er aldrig en god ting for ens helbred. Et lokalt ordsprog siger, at det bare er en hund, der gøer ad en bil, da hunden ikke kan gøre noget ved bilen. Det er bare en lyd, og disse lyde optræder så ofte i vores fantasi.